KONTORTID
Mandag - Tordag:
kl. 15.00-15.30

Telefon 35 26 57 57

NYHEDER


AFFALDSSORTERING


Find affaldstype nedenfor og se, hvordan du sorterer rigtigt
 
SORTERING AF DAGRENOVATION (RESTAFFALD)
Hvad må komme i beholderen til dagrenovation?
 
Madaffald, mælkekartoner, pizzabakker, bleer, hygiejneaffald flamingo og snasket papir eller pap.
 
 
 

 
SORTERING AF PAP 
Pap må ikke blive blandet med papir.
 
Hvad må komme i papbeholderen?
Papkasser skal pakkes sammen således at de fylder mindst mulig.
 
Fra Husholdningen: Paprøret fra køkkenrulle og toiletpapir, æsken fra tandpasta, vaskepulver, opvasketabs, skocreme, sparepærer, batterier mv.
 
Fødevarer: Kassen/æsken fra fx havregryn, chokolade, æggebakker, det pap der holder 6 små yoghurt/6 dåser tun sammen, æggebakker
 
Tøj og sko: Fx skotøjsæsken, prismærket, det pap der ligger i, når man køber en skjorte eller strømpebukser
 
Diverse: Fx bølgepap, postkort, æsker fra legetøj og de små papkasser, som du modtager mindre indkøb fra nethandel i.
 
Tape, hæfteklammer, labels o. lign. må godt blive på.
 
Dette må ikke komme i beholderen til småt pap
Pizzabakker eller anden emballage med madrester og snasket pap. 
Papkasser skal være tømt for fx flamingochips og lign. 
 

 
SORTERING AF PLAST
Plastemballage skal være fri for madrester eller væske.
 
Hvad må komme i beholderen til plast?
 
Rengøring og husholdning
Beholdere og dunke fra opvaske- og mildere rengøringsmidler, vaske- og skyllemidler, kattebakker, udtjente opvaskebaljer og æsker/beholdere til opbevaring af mad.
 
Fødevarer
Plastikbakker og poser fra kød, fisk eller grønsager, drikkedunke og plastflasker uden pant.
 
Værktøj og køkkengrej
Spartler, tommestokke eller værktøjskasse udelukkende lavet af plast, grydeskeer, piskeris, serverings- og opbevaringsskåle og bestik lavet af plast. 
 
Dette må ikke komme i Plast beholderen
Emballage, der har indeholdt kemikalier, maling og andet farligt affald som fx printerpatroner og makeup. Uhygiejniske ting som fx tandbørsten og opvaskebørsten. Ringbind af plast - ældre ringbind kan være af PVC, og skal afleveres på genbrugsstationen. Nye ringbind skal i dagrenovationsbeholderen, da det er et for sammensat produkt af plast metal og pap. 
 
Affald, som er sammensat af flere forskellige materialer, der ikke er til at skille ad, som fx videobånd, skal i dagrenovationsbeholderen. PVC, fx tagrender og gummistøvler skal afleveres på genbrugsstationen. 
 
Så ren skal plasten være
• Affaldet skal som udgangspunkt være så rent som muligt. Madrester udvikler hurtigt bakterier og uhygiejniske forhold, og så kan affaldet ikke genanvendes, men må sendes til forbrænding.
• Emballager der har indeholdt mad, skal være drypfri for diverse lage og olie eller skrabet rene.
• Skyl evt. i koldt vand eller det sidste hold opvaskevand. Hvis der bruges varmt vand og sæbe kun til rengøring af emballagen, går miljøgevinsten ved at genbruge det tabt.
• Emballage der fx har indeholdt småkager og flødeboller kan blot rystes tom for krummer.
• Emballage fra rengøringsmidler og shampoo kan skylles en enkelt gang, da indholdet ikke udgør et hygiejneproblem.
 
Det sker der med det
Plasten sorteres i forskellige plasttyper på modtageanlægget, hvorefter det videresendes og bruges i nye plastikprodukter.
 
 
SORTERING AF ELEKTRONIK
 
Hvad må komme i Elektronikbeholderen?
 
Alle genstande, der er forsynet med ledning og/eller drives af batterier eller solceller og kan være i beholderen. Det kan være mindre køkkenmaskiner som fx stavblendere og mikrobølgeovne, mobiltelefoner, opladere, legetøj mv. 
 
Stort elektronik
Afhentning af stort elektronik skal bestilles særskilt på Nem Affaldsservice. Stort elektronik er fx tv og hårde hvidevarer som fx køleskabe, frysere, komfurer og vaskemaskiner.
 
Det sker der med det
Det indsamlede elektronikaffald sendes til demonteringsanlæg, hvor det bliver skilt ad. En stor del af det kasserede elektronikaffald kan genanvendes, især metallerne. De dele af affaldet, der er farligt for miljøet, sorteres fra til specialbehandling
 

SORTERING AF GLAS
 
Hvad må komme i glasbeholderen?
 
Alle typer glas og flasker - både farvet og klart glas. Hele flasker og husholdnings- og drikkeglas samt glasskår. 
 
Dette må ikke komme i glascontaineren
Krystalglas indeholder bly og må ikke omsmeltes og genanvendes med almindeligt glas. Det skal afleveres på en genbrugsstation. Plastflasker og metaldåser må heller ikke komme i glascontaineren. 
 
Her finder du en glascontainer
Den nærmeste glascontainer står på hjørnet af Ryesgade og Irmingersgade.
Desuden står der én ved Blegdamsvej 118 (ved Netto) og i Ryesgade ved nr. 60 (ved Irma)
 
Det sker der med det
Hele vinflasker gøres rene og bruges igen og igen af vinhuse over hele Europa. Emballageglas, skår og ikke-genbrugelige vinflasker bliver smeltet og brugt til nyt glas.
 

SORTERING AF PAPIR
Papir og pap må ikke blive blandet.
 
Hvad må komme i papirbeholderen?
Aviser, ugeblade, reklamer, kuverter, telefonbøger, kontorpapir, gavepapir, bøger, tryksager og skrivepapir må komme i papirbeholderen.
 
Her finder du en papircontainer
Der står papircontainere flere steder i kældergangen samt i baggården
 
Det sker der med det
Papiret indsamles og sendes til papirfabrikker, hvor det bliver brugt til nye papirprodukter.
 
 
SORTERING AF METAL
Større ting af metal skal til storskrald.
  
Hvad må komme i metalbeholderen?
 
Det har du typisk af metal i hjemmet
 
Husholdning
Metallysestager, skærme, magasinholdere, papirkurve, opbevaringsæsker, gardinclips, hundeskåle og potteskjulere af metal.
 
Værktøj og køkkengrej
Hammer, sav, skruetrækker og knibtang af metal samt søm, skruer, beslag, dørhåndtag og metalkroge.  Bestik, serveringsgrej, skåle, fade, gryder og pander af metal.
 
Fødevarer 
Kaffe- og tedåser, konservesbeholdere og dåser fra makrel i tomat, tun eller torskerogn.
 
Når ting består af flere materialer
Da metallet smeltes ved meget høj varme, så betyder det ikke noget, hvis der sidder et plastik- eller træhåndtag på en metalsaks. Træ såvel som plast går op i røg, og betyder ikke noget for genanvendelsen.
 
Så rent skal metallet være
- Affaldet skal som udgangspunkt være så rent som muligt. Madrester udvikler hurtigt bakterier og uhygiejniske forhold, og så kan affaldet ikke genanvendes, men må sendes til forbrænding.
- Emballager der har indeholdt mad, skal være drypfri for diverse lage og olie eller skrabet rene.
- Skyl evt. i koldt vand eller det sidste hold opvaskevand. Hvis der bruges varmt vand og sæbe kun til rengøring af emballagen, går miljøgevinsten ved at genbruge det tabt.
 
Det sker der med det
Metal smeltes om og bruges igen og igen, og fx en aluminiumdåse smeltes om en til en, og det er derfor en rigtig god forretning både økonomisk og miljømæssigt. Der findes rigtig mange ting og sager af metal i dit hjem – ikke mindst i køkken og værksted.
 
 
FARLIGT AFFALD I AFD. 31
I Baggården er der en beholder til opsamling af batterier
Farligt affald kan afleveres på kontoret og vil herefter blive henstillet i miljø-skabet i baggården. Københavns kommune vil tømme skabet.
Man skal ikke stille farligt affald ovenpå skabet, da affaldet således kan komme i hænderne på ukyndige.
Læs herunder hvad der betegnes som farligt affald.
 
SORTERING AF FARLIGT AFFALD
Farligt affald skal til miljøskab e.l.

Miljøbilens køreplan. (pdf, åbner i nyt vindue) 
 
Hvad skal i miljøskabet?
Maling opløsningsmidler og kemikalier. Elsparepærer og LED-lyskilder.
 
Farligt affald kan også afleveres til:
- Miljøbilen, der har faste stoppesteder. Se Miljøbilens køreplan herover.
- Farvehandlere, der taget imod malingrester, terpentin etc.
- Genbrugs- og nærgenbrugsstationer
 
Batterier kan også afleveres til:
- Miljøbilen, der har faste stoppesteder. Se Miljøbilens køreplan herover.
- En lang række detailhandlere. Genbrugs- og nærgenbrugsstationer
- Medicinrester, kanyler og kviksølvtermometre skal afleveres på apoteket
 
Det sker der med det
Farligt affald sendes til specialbehandling og genbruges så vidt muligt.
 

Københavns kommune har udgivet en pjece vedr affaldssortering
Hent den her:
KONTAKT GRØNNEGÅRDEN
Har du spørgsmål, kan du ringe på 
35 26 57 57
 Eller skriv email her »
HUSORDEN
For at skabe et godt klima, samt tryghed og tilfredshed iblandt afdelingens beboere er der aftalt et sæt fælles regler.

Læs mere om husorden her »
Grønnegården | Boligforeningen AAB Afd. 31 | Blegdamsvej 88 | 2100 København Ø | Telefon: 35 26 57 57